Som lovet kommer her en opskrift på de hjemmelavede müslibarer. Det er faktisk falsk varebetegnelse da der slet ikke er müsli i dem, men forskellige frø og kerner.
En præcis opskrift bliver det ikke da jeg laver dem på slum, og med vekslende ingredienser. Dem på billederne ovenover er bl.a. også med kokos, men de forrige indeholdt følgende:
* sesamfrø
* hørfrø
*græskarkerner
* solsikkekerner
*groft hakkede mandler
*rosiner
Man blander cirka en del af hver, dog med en overvægt af sesamfrø. Herefter smeltes en klat smør på en varm pande efterfulgt af sirup og lidt vand. Sirup/vandblandingen varmes godt op hvorefter "müsliblandningen" kommes på og vendes godt sammen med. Massen skal være "gennemfugtet" men ikke våd. Blandingen presses godt ned i en form beklædt med bagepapir og stilles på køl et par timer. Når den er helt kold kan man skære den ud i en passende størrelse og evt. pakke dem enkeltvis ind i madpapir.
Man kan nok diskutere hvor sunde de helt nøjagtigt er når det er sirup der holder sammen på det hele, men
fyldt med gode kerner og frø er de jo da. Og fri for e-numre og andet skrammel er de jo også:)
Uhmm... og tusind tak for opskriften! De ser bare super gode ud, dem skal vi prøve at lave snarest muligt. God uge til dig Cecilie.
SvarSletKH. Louise
Velbekomme Louise. De er topnemme at lave så det er bare at komme i sving:O)
Slet