23/02/12





Dagens genbrugsfangst:
* Den fineste lampe med messingkupler. Manglede den bestemt ikke, men kunne ikke lade den stå.
* En Wiinblad inspireret porcelænsting. Men på stemplet bagpå står der at den er fra Japan!?
* Fint stof.
* En blå keramikvase til den efterhånden alt for store samling.

19/02/12











Vi har været til fastelavnskomsammen med gode venner i Kolding idag. I mangel på anden beskæftigelse tog jeg en masse billeder fra vores hjemtur på motorvejen.

14/02/12





* Banditten løs i soveværelset. Utroligt hvor hurtigt han kan få tømt de hylder i tøjskabet ud på gulvet.
* Samuels puttekanin som min bonusbedste  har strikket.
* Nye blomstrede hjemmebukser som erstatning for et meget tarveligt par.
* Min mor kom med printet  til mig igår. Det er en fødselsdagsgave som var længe undervejs med posten. Det lange papir med uglen på toppen fulgte med som undskyld for lang leveringstid:) Printet er købt her.

10/02/12






* I et anfald af overmod, efter at være blevet voldinspireret af mine nye bøger, tapetserede jeg en væg i    soveværelset med det tapet jeg fandt til en tier rullen i efteråret. Det er lidt vildt, men jeg tror jeg kan li' det:) Nu venter vi bare på at lugten af 50 års hengemthed og gammel cigaros har lagt sig i vores soveværelse. 
Puderne på sengen har jeg jeg fået af min far, så der er gået helt blomstertema i den.
* Isaks nye seng som er fundet af bedstemor i den lokale genbrug til meget billige penge.
* Den fine fotobog som jeg vandt hos Malene, og som jeg slet ikke har fået vist frem endnu. Fantastisk smukke billeder! Igen tusind tak Malene (og Rasmus:).
* Fødselsdagsgaver igen igen: smørebrætter fra Ferm living og et nyt mumikrus til samlingen.
* Det var Isak i sørøverudgave jeg fik hjem fra børnehaven idag. Christian sagde at han havde været meget spændt på, om jeg nu troede det var en rigtig sørøver når de kom hjem. Sødt :)

09/02/12


   Så blev der taget en hurtig beslutning, og valget faldt på Malta. Glæder mig allerede:)

08/02/12



En late-night sushisnack og endnu en fødselsdagsgave.

07/02/12






Jeg savner i den grad noget sol og varme, så jeg er gået i sommerferie-planlægnings-mode. Efter lang tids surfen på nettet står valget mellem Sardinien og Malta. Er der nogen der har erfaring med de steder? Billederne er fra en thailandstur vi var på da jeg var nygravid med Isak, og siden da har vi kun været på en enkelt charter inden Samuel blev født, så jeg trænger altså!

05/02/12








Vi skriver nu februar måned og mit sidste indlæg var et julet et af slagsen, hvilket betyder at det er ALT for længe siden jeg har været nærværende her på bloggen. Mit kamera har strejket hvilket (blandt andet) har været skyld i mit fravær, men nu er jeg kamerakørende igen.
I onsdags var jeg til en super hyggelig cupcakeworkshop hos Julia sammen med min mor. Cupcakepyntning er vidst ikke en af mine spidskompetancer, men en dejlig aften det var det! Ellers har den forgange uge været fyldt op af arbejde, frostvejr (hvilket ikke altid harmonerer helt godt med vores dyt fra 1996) og min fødselsdag igår. Jeg fik de fine fine indretningsbøger på nederste billede af kæresten min, De nåede lige frem på dagen hele vejen fra Japan:)