15/12/10

Uha hvor er det længe siden jeg sidst har lavet et indlæg her på bloggen. Hverdagen er for alvor sat ind herhjemme efter min barsel; jeg arbejder fuldtid, manden arbejder fuldtid + skriver masterafhandling og 2 rollinger med krudt i måsen. Der har derfor ikke været overskud til meget andet end at få hverdagen til at gå op i en højere enhed de sidste par måneder. Jeg har dog luret en smule med fra sidelinjen hos jer andre i ny og næ og sukket efter overskud til selv at blogge. Bloggen vil nok ikke blive overrendt med indlæg det næste stykke tid, men et lille pip kommer der nok fra mig fra tid til anden:O) Så til dem der har efterspurgt mig, har I her grunden til mit fravær:O)
Begge ungerne havde fødselsdag i slutningen af november, så også på den front har der været nok at se til. 1 og 3 år blev de de skønne banditter.



På trods af travlhed har der dog sneget sig lidt julehygge ind herhjemme også. Desuden har vi i år for første gang en nisse som er flyttet ind på loftet, og kommer med ting til Isak i hans julesok om natten....! For at undgå 24 styks skrammel har nissen mest bragt forskelligt træmad hvilket modtageren heldigvis synes er fantastisk.